Ny landingsside og identitet til Sejlsportscenterets møde- og konferenceafdeling

First Coffee fik i starten af 2021 stillet til opgave at skabe en ny identitet, der omfavner Sejlsportscenterets møde- og konferenceafdeling. Det var gået fint med at få bookinger i hus, men efter coronas indtog i Danmark kom der færre og færre bookinger.

Processen startede med, at Sejlsportscenterets brandstyrker, forretningsmæssige udfordringer og muligheder blev kortlagt. Herudover blev markedet defineret, og der blev igangsat markedsresearch i forbindelse med at afdække, hvilke behov kunderne havde, og hvad et møde- og konferenceprodukt skulle kunne opfylde.
Dette banede vejen for at udforme den målgruppe som Sejlsportscenteret skulle ramme i fremtiden. Herunder kortlagde vi også, hvilke konkurrenter, der skulle holdes øje med.

Sejlsportscenteret har en vinderkultur i forvejen, så det blev besluttet, at denne blot skulle fremhæves mere og bruges aktivt i markedsføringen. De virksomheder, der booker hos Sejlsportscenteret, køber derfor ind i deres vindermentalitet og hårde passionsdrevne arbejde, og kan bruge det som spejlingsværktøj til deres møde/konference.
Man kan få flotte lokaler med havudsigt mange steder, men de steder har ikke OL-vindere, der går rundt og en helt særlig holdånd. Det er derfor omdrejningspunktet for den oplevelse kunden skal få hos Sejlsportscenteret. Denne oplevelse starter på den landingsside First Coffee har designet, og følger kunden til ankomsten til mødet og til de forlader det igen. Dermed får Aarhus Internationale Sejlsportscenter mulighed for at finde sin helt egen plads i markedet.
Herunder kan I se glimt af idéfasen og tankerne bag identiteten
Vi skal arbejde "sejlsport" ind i vores kommunikation
Arbejde med kontraster
De primære farver – med udgangspunkt i sejlsporten
Kontrast og komplimentær farver
Farverne i miljø
Den nye identitet foldet ud på hjemmesiden
Om samarbejdet siger Thomas:
Se flere af vores cases